Kulstof i form af grafit anbringes sammen med en lille diamant (normalt en HTHP syntetisk diamant på ca. 1-2 mm) i et kammer, hvor den udsættes for høj varme og højt tryk. Som flusmiddel benyttes metaller som jern (Fe), nikkel (Ni) eller kobolt (Co) Grafitten opløses i den metalliske flux og omkrystallisere derefter i bunden af reaktionscellen, hvor basen er lidt køligere. Temperaturforskellen er nødvendig for, at opløsningen er supermættet, hvilket tillader diamant-krystallisation. 

Ved CVD-metoden dannes de syntetiske diamanter også i et kammer. Her vokser stenen oven på en skive af syntetisk diamant, der udsættes for høje temperaturer og tilførsel af gasser / plasma, der aflejrer på den syntetiske diamantskive. Denne teknik betegnes som en kemisk dampaflejring. Laboratoriefremstillede brillanter graderes efter de fire c´er.